Musik

Afspiller

Den odenseanske sangerinde, sangskriver og musiker har med debut-Ep'en Lose my way, som udkom i februar 2012, taget et udpluk af sine kompositioner skrevet igennem en årrække. Dette afspejles i både musik og lyrik. Ep'en består af 6 numre, hvoraf det sidste nummer som noget ekstra er en studie-version af nummeret Man in disguise.

Med sans for detaljer i musikken tryllebinder hun sine lyttere i et dynamisk samspil mellem akkompagnement af sublimt dygtige musikere og at stå alene med guitaren eller klaveret. Med sin klangfulde, stærke vokal og guitaren eller klaveret som redskab bestræber sangerinden sig på at indhylle publikum i et univers af musikalsk mangfoldighed og personlig indlevelse.

Gine Brylds tekster er således en rejse igennem personlig livserfaring, drømme, livsreflektion, melankoli og lidenskab leveret med en musikalsk skarphed varierende mellem ironi, sårbarhed og ærlighed.

Det er denne blanding af Gine Brylds unikke kompositioner og smukke vokal, der går direkte i hjertet på hendes lyttere og søtter et spor, der ikke er til at tage fejl af.

Sangerinden har siden arbejdet tæt sammen med hendes fantastiske band om det musikalske udtryk i musikken, hvor hun har bevæget sig over i det mere soulede og groovy univers ofte foran klaveret. Publikum har særligt mærket det mere energiske udtryk til sommerens festivalkoncerter i 2017.

I 2018 udgav Gine Bryld 2 singler om "datingspillet" på hhv. dansk og engelsk. Hun har siden haft varierede konstellationer med et rytmisk legende udtryk, der søtter stemningen til både middag og drinks samt koncerter på både intime scener og festivaller.

Gine Bryld udvidede hendes kreative virke i 2020 med det tværkunstneriske projekt "Reflexology" i samarbejde med kunstneren Mette Grøngaard. "Reflexology” beskrives som en sanselig oplevelse i form af musik, visuel fremførelse og scenografisk installation, der inviterer til en time out – en refleksion. Eventsene blev afholdt i samarbejde med Kulturhus og Bibliotek Rentemestervej, samt blev fundet af Københavns kommunes bydelspulje.

I 2021 udgav Gine Bryld sin 3 single "Land of Sunsets" med melodiøse sprøde toner og groovy rytmer

"Alle mine udgivelser er ikke bare mine sange men også min livshistorie og mine refleksioner på et personligt og musikalsk plan."

- Gine Bryld.
Kærlighedslist
Lovers Game
Savner Dig
Man In Disguise (studio version)
Land of sunsets
Butterfly